Stress

Symptomer på stress, kan variere fra den ene person til den anden.  Det kan føles som om du ikke rigtigt er tilstede i din krop. Du kan mærke nogle af følgende symptomer:

  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Nedsat potens
  • Vægttab eller øgning
  • Hyppige infektioner
  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Nedsat humoristisk sans
  • Depression
  • Søvnløshed
  • Aggressivitet
  • Nedsat præstationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær

Når jeg arbejder med stressramte, er mange af deres symptomer ens, men deres personlige historier er vidt forskellige. Derfor vil jeg altid i samarbejde med klienten, kortlægge hvilke overbevisninger og leveregler, de agerer ud fra. Vi vil sammen undersøge hvilke mønstre, der er uhensigtsmæssige, men som holder liv i den fasttømrede overbevisning. Det kunne eksempelvis være, at man har lært, at det eneste rigtige for at blive værdsat af andre og at være god nok, betyder at man altid skal sige ja, altid skal hjælpe andre, altid være perfekt, både på jobbet og privat. Med tiden har man overhørt kroppens signaler og vejrtrækningen foregår kun overfladisk.

Mit håb som psykoterapeut, er at signalerne for stress, bliver opdaget i tide. Desværre, får jeg oftest folk i stolen eller på briksen, når de er så ramte, at en sygemelding har været sidste udvej. Dog er min erfaring, at jo før man kommer i gang med psykoterapien og kropsterapien, jo før får klienten det bedre.

Der er dog nogle vigtige processer man skal igennem først. For det første at forstå, hvad årsagerne til stressen er kommet. Dernæst er der en fase der handler om at erkende og acceptere den nuværende situation. Det er efter min erfaring den sværeste hurdle. For hvis hele din identitet, har været møntet på den du var før og alt det du præsterede, er det en slem forskrækkelse at erkende, at du for en tid ikke er i stand til meget mere end at sove og tage alting i slowmotion.

Du vågner op hver morgen med en lille ration energi. Den skal bruges på en fornuftig måde. Noget af det de fleste glemmer at overveje, inden dagen går i gang, er at alle gøremål stjæler lidt energi hver gang. En kaffeaftale med en ven, er rigeligt til at du ikke kan foretage dig meget mere den dag. En tur i Netto, hvor du både skal have styr på dit indkøb, holde fokus og forholde dig til andre mennesker, kan være rigeligt. Og nogle dage umuligt.

Mange svære spørgsmål kan vise sig, når du begynder at arbejde med stressterapien.

  • Hvem er jeg nu?
  • Hvem ender jeg med at blive?
  • Hvad tænker min nære og ydre omverden om mig nu?
  • Bliver jeg mig selv igen?
  • Hvad er jeg nu værd?
  • Hvordan kommer jeg bedst igennem denne tilstand?
  • Hvad skal jeg ændre i mit liv?
  • Hvordan håndterer jeg spørgsmål fra min familie og kollegaer?
  • Hvordan kan folk holde af mig når jeg ikke kan give noget af mig selv?

Det er en proces der kræver tålmodighed, men omvendt ser jeg også små positive forandringer fra session til session. For mange stressramte, føles det grundlæggende forkert at sige nej til andre. Det at begynde at vælge fra og i stedet vælge sig selv til, er en fin start på en indre rejse, hvor selvomsorg, accept og selvkærlighed, vil blive kimen til en ny og hensigtsmæssig begyndelse.

Er du pårørende til en person med angst, kan det være en hjælp, at sætte dig ind i hvad personen går igennem. Jo bedre forståelse du har, jo nemmere er det at være der for den stressramte på en god måde. Kritik og frasen; ” Du skal bare op på hesten igen”, er ikke vejen frem. Du kan være sikker på at den stressramte, selv sørger for at plage sig selv med disse tanker. Spørg i stedet, om der er noget du kan gøre for ham eller hende.

At vælge professionel hjælp, er et stort skridt for de fleste. Dog hører jeg oftest sætningen:” Det skulle jeg have gjort for længe siden”.

At vælge sig selv til, kræver selvværd og nye værdier.